Loopmodel

Indledning 

Kinas historie og samfund har ændret sig meget gennem tiden. For at vi har kunne sætte os ind i hvordan kinesernes hverdag foregår, har vi undersøgt ændringer i samfundet. Mao Zedong var Kinas øverste leder fra 1949 til hans død i 1976 (Clausen, 2017, afsnit 1). Under hans styre var der stor censur og Kinas befolkning havde ingen frihed og levede i et klassesamfund. Efter hans død blev friheden større og samfundet var ikke i så høj grad præget af klasseopdeling. Selvom landet har ændret sig i en positiv retning, så hersker der stadig censur (Chang, 2018, S. 1-16). 

Vi har fået tildelt en kinesiske børnehave i byen Changzhou tæt på Shanghai. Vi ved at Kina har stor interesse i H.C. Andersen, og derfor har vi valgt at præsentere dem for et af hans eventyrer gennem vores aktivitet. I vores aktivitet vil vi indspille eventyret, og i løbet af oplæsningen vil vi holde pause, og bede børnene lave forskellige lyde og bevægelser, som passer til eventyret.  

Tema 

Vi har valgt at temaloopet skal omhandle udfordring ved læring, hvor bevægelse vil være en central del. Vi vil gerne opnå, at børnene får nemmere ved at fokusere i deres hverdag. Vi har gennem vores praktik, erfaret at børn i alderen nul-seks år, har svært ved at sidde stille og koncentrere sig i længere perioder ad gangen. F.eks. omkring højtlæsning, da de nemt bliver distraheret af de ting der sker omkring dem. En erfaring fra en af os studerende var at man gjorde en historie levende. Dette gjorde man for, at børnene havde mulighed for at deltage med lyde og bevægelser, så de ikke skulle være stillesiddende og lyttende. Den studerende oplevede at børnene blev mere koncentreret omkring historien, da de fik lov til at kropsliggøre den. Dette medførte at børnene selv lagde op til flere historier.  

I 2018 blev den styrkede pædagogiske lærerplan udarbejdet, og i 2020 skal alle dagtilbud i Danmark arbejde med de forskellige elementer deri. En central del af den styrkede pædagogiske lærerplan er ‘Det fælles pædagogiske grundlag’, hvor vi tager udgangspunkt i emnet leg. Leg fremmer bl.a. virkelysten til at deltage i de planlagte aktiviteter (Børne- og socialministeriet, 2018). Eftersom vi vil arbejde med højtlæsning, der normalt anses som en stillesiddende aktivitet, vil vi kombinere det med leg. Ved at kombinere læsningen med leg, vil det også kunne øge deres koncentrationsevne.  

Ifølge en undersøgelse er der konstateret en tydelig sammenhæng mellem børns motorik og koncentrationsevne. Fysisk aktivitet er med til at påvirke barnets sociale, mentale og emotionelle processer i en positiv retning. Disse processer er også med til at understøtte læringen (Kunststyrelsen, 2011, s. 8-9) og derfor vil vi gerne inddrage bevægelse i de stillesiddende aktiviteter af børnenes hverdag.   

Ramme  
Aktiviteten foregår i en kinesisk børnehave med storbørnsgruppen på seks år. Der er 33 børn i klassen, og vi vil gerne have at de laver aktiviteten i fællesskab alle sammen.  

Aktiviteten kan foregå udenfor, hvis der er mulighed for at have en skærm med som børnene kan kigge på. Det kan også foregå indenfor, i et lokale med masser af plads og rumlighed til at kunne bevæge sig på. De materialer som børnene og lærerne skal benytte, er egen krop og en skærm med adgang til internettet. 

Vi forventer at vores aktivitet vil forløbe således:  Vi har valgt at tage eventyret ‘Klodshans’ af H.C. Andersen. Vi vil dele eventyr op i tre stykker, hvor hvert stykke er indspillet på film. Filmen viser eventyret og undervejs i filmen er der små klip med os der viser nogle bevægelser som børnene også skal lave.  

Læreren skal efter første film, slutte af med at spørge ind til eventyret, f.eks. “Hvor skulle Klods Hans hen?”. De efterfølgende gange skal læreren starte med at spørge ind til den film, de så sidst, så børnene får opfrisket eventyret. Samtidig skal læreren slutte af med at spørge ind til den film som de lige har set. Efter forløbets afslutning, kunne vi godt tænke os feedback fra børnene omkring deres oplevelse af forløbet. Derudover ønsker vi feedback fra læreren om hvor vidt børnene har kunne koncentrere sig, og om bevægelserne har haft en effekt på børnene. 

Vi har valgt at dele eventyret op i tre stykker for at bibeholde børnenes koncentration gennem hele fortællingen. Vi mener at der er bedst mulighed for at børne kan gå ind og fordybe sig i historien, ved at vi deler eventyret op. Vi har erfaret at koncentrationen hos børnene falder, når man kommer længere hen i historien. 

Vi vil lave en guideline til børnene, for at de har et eksempel på hvordan de kan udføre bevægelserne i eventyret. Ved at vi går foran, har vi erfaret at det hjælper de børn som kan være tilbageholdende og som har svært ved at udtrykke sig foran andre. Selvom vi viser et eksempel på bevægelserne, har børnene stadig mulighed for selv at fortolke hvordan de synes bevægelsen skal se ud. Herved får børnene mulighed for at benytte deres kreative tankegang og selv fortolke bevægelsen, så de får noget medbestemmelse.  

Vi vil alle tre gange fokusere på at ramme børnenes nærmeste udviklingszone (fremover NUZO), ved at kigge på hvad alderssvarende børn kan, og derfra vil vi lave vores film. Vi vil læse omkring aldersgruppens motorik, sprog, udvikling osv. Og derved finde ud af hvordan vi helt præcist skal tilrettelægge aktiviteten så den rammer flest mulige børn i NUZO. NUZO handler om at rammerne børnene udfordringsmæssigt på et niveau, hvor de med en lille smule hjælp fra pædagoger, kan udføre aktiviteten (Skodvin, 2009). Ved at ramme børnene i deres NUZO, fremmer vi deres mulighed for at komme i flow. For at børnene kan komme i flow er det vigtigt at vi har tilrettelagt aktiviteterne så der er mulighed for at alle kan deltage med de kompetencer som man har. Børnene kan selv vælge hvilket niveau de deltager på og derfor kan de komme i flow fordi der ikke er noget der bliver for svært eller for nemt.  

Vi har ikke mødt børnene på forhånd, så derfor kender vi ikke til deres kompetencer. Det er derfor vigtigt at vi kigger på hvad alderssvarende børn kan, og ud fra dette sætte rammerne for aktiviteten. Dog er vi åbne for at børnene og lærerne kan komme med ideer og inputs til ændringer af aktiviteterne. 

Teknik  

I starten af processen havde vi i studiegruppen tænkt, at vi ville anvende iPads til at lave vores interaktive eventyr. Vi havde tænkt os at anvende disse apps: iMovie, Puppetpals og Chatterkid. Undervejs i processen måtte vi skifte kurs, da der opstod problemer, vi ikke kunne løse. Vi har derfor valgt at tegne personenerne og indspille eventyret som et dukketeater. Vi vil benytte en mobil til at filme og derefter redigere klippene i iMovie på computeren. Dette har vi førhen haft succes med i andre studieprodukter. I iMovie vil vi også sætte eventyret ind som lydfil. Denne lydfil har vi optaget på iPhoneappen ‘Memoer’. 

Vores kinesiske institution skal anvende en skærm så alle børnene kan se filmen sammen. 

Vi har oprettet en blog på nettet under domænet https://fairytaleinchina.blogspot.com . Gennem denne blog vil vi præsentere vores aktiviteter og løbende komme med opdateringer omkring vores gruppearbejde men også omkring børnenes oplevelser.  Da kinesere ikke har adgang til de samme sociale medier som os, f.eks. blogspot, anvender vi WeChat til at kommunikere vores indlæg videre til børnehaven.  

Æstetik og kreativitet  

I vores aktivitet vil vi prøve at ramme børnenes kreative, kropslige og sanselige kompetencer. Børnene skal bruge deres kreativitet når de skal tage stilling til og fortolke hvordan bevægelsen skal se ud. Herunder bruger de også deres krop og får stimuleret deres sanser når de f.eks. skal kravle på gulvet eller hoppe op i luften. Da børnene laver aktiviteten fælles i børnegruppen, kan det være med til at påvirke det sociale og kulturelle fællesskab. Dette sker f.eks. ved at børnene har mulighed for at spejle sig i hinanden samtidig med at de kan inspirere hinanden. I praktikken oplevede en af os studerende børnene fortolke det at kravle på forskellige måder. Ét barn startede med at kravle på gulvet, hvor de resterende kravlede på en klatrevæg. Da barnet på gulvet så de andre, spejlede det sig i dem og gik hen og kravlede på væggen.  

Vi har valgt eventyret ‘Klods Hans’ af H.C. Andersen, da det ligger op til bevægelse. I eventyret er der flere karakterer, lyde og bevægelser som børnene kan udføre f.eks. at ride. Vi er i studiegruppen alle sammen vokset op med H.C. Andersen og har gennem hele livet hørt om ham og læst hans eventyr. Hans eventyr er derfor en stor del af barndommen i Danmark, og dette vil vi gerne udbrede til Kina, da vi ved at mange kinesere har kendskab til ham. Dette skyldes at han var en af de eneste vestlige forfattere som var tilladt at læse under kulturrevolutionen (Dyssel, 2012). 

Kultur  

I Danmark har vi en kultur hvor et af store fokuspunkter er sundhed og bevægelse, hvilket ikke kun kommer til udtryk i danskernes hverdag men også i institutionerne. I vores praktik erfarede vi at pædagogerne arbejdede sundhedsfremmende f.eks. gik de op i at børnene kom ud på legepladsen hver dag og bevægede sig. 

I kulturloopet vil vi gerne fremme fællesskab og bevægelse hos børnene. Det vil vi gøre ved at tænke mere bevægelse ind i aktivitet der skal udføres. Dette gør at dem der har udfordringer med stillesiddende aktiviteter, også kan deltage, da der bliver lagt bevægelse ind i aktiviteten. Trygfonden og Dansk Skoleidræt har lavet et projekt omkring bevægelse i skolen hvor et studie viser at fysisk aktivitet og bevægelsespauser har en positiv effekt. Dette øger børnenes vågenhedsgrad, opmærksomhed og motivation. Det fremmer også børnenes læring (Dansk Skoleidræt, 2017) og derfor synes vi det er vigtigt at have en bevægelseskultur i institutionerne verden over.  

Fællesskabet kommer til udtryk ved at aktiviteten skal laves fælles på klassen. Der er et niveau der passer til alle, og derfor vil der ikke være nogen der sidder alene tilbage og ikke kan deltage. Projektet fra Trygfonden og Dansk Skoleidræt viser også at “Hjernen fungerer bedst i en krop, som er aktiv i samspil med andre kroppe.”(Dansk Skoleidræt, 2017). Dette ligger til grund for at vi har valgt at nogle af bevægelserne skal laves sammen med andre, f.eks. ved at en er hest og den anden er rytter.